Færch-gården omtales flere gange i Evald Tang Christensens Danske Sagn, men også i "Uddrag af skolelærer
i Nibe,
Jens Christensen
Lyngbys dagbøger
1831-47 ved Carl Klitgård: "...sagnet fortæller, at den med lyng begroede bakke indtil Nibe, Skald kaldet,
skal have været skov, hvoraf
nu ikke ses mindste
levning eller
spor, med mindre
man hertil vil regne nogle store huller, som man andetsteds mener,
skal have været til at save brænde i. Denne skov skal svensken have afbrændt
i årene 1627 eller 1644, og man lægger efter sagnet til, at både de egebjælker,
der ligger i Nibe kirke skulle
samme
steds være groede, og at en røverbande
skal have haft sit tilhold i de såkaldte røverstuer, trende store huller
ved enden
af
Niels Knudsens
mark i
Skalhuset. Fra
disse huller trak
de klokkesnore over
landevejen.
Banden
skal
være røbet,
kommet 12 personer
til Færchgården i Gjelstrup, hvor konen i gården, da banden intet tvivlede, slog vand på flintene, som efter et sagn
lå nederst på enden af bordet,
og efter
et
andet stod
i forstuen,
og her
blev de
11 pågrebne, den
12. undløb.
De 11
skulle være
blevne henrettede og begravne norden for Herkules bakke..."
Færch-gården hedder- idag Nøragergård, matr la Gjelstrup. Gårdens bygninger ligger i dag
nogle hundrede meter nord for Gjelstrup og er sikkert udflyttet fra den oprindelige plads inde i nordkanten af
selve Gjelstrup. På kortet fra udskiftningen
1795 ses bygningerne tydeligt i udkanten
af byen på matr 1.
